tirsdag den 3. februar 2015

Det 2-årlige indlæg...

... og så lidt til.
En snegl har jeg været med denne blog. Jeg elsker (ville elske) at dokumentere mit liv, små finurligheder, kreative ting osv. Men af uvisse årsager, så går livet pludselig videre. Og så er der gået 2 år og 4, næsten 5 måneder siden jeg sidst fik skriblet.

Og egentlig ved jeg godt hvem synderen er - MIT ARBEJDE.
Alt for mange timer går med arbejde, alt for lidt med det sjove. Alt for mange timer med at være den røde tråd i den hvide verden, men for pokker, jeg kan jo også godt lide det.

Men nu er det altså besluttet at give denne blog endnu et forsøg. Mit største problem (som i mange af livets andre skønherligheder) er, at jeg har en tendens til at proppe alt for mange tanker ind i mit hoved, når jeg skal lave et projekt og så ender jeg med at tænke det hele og ikke gøre det.
Så jeg tænkte (lige for at understrege, at det kan jeg altså godt!!) at jeg vil forsøge mig med at begrænse alt det jeg gerne vil fortælle på en gang (en situation der på nogen nok vil lyde lidt hypotetisk) og skære det ned til lidt mindre ord og lidt flere indlæg.

Den store nyhed! Siden jeg skrev her sidst, har jeg endelig lært at hækle... Tænk, at der bare skulle et par video'er på youtube, en frygtelig masse optrævlen (=læs tålmodighed), stædighed og et par fantastiske facebookgrupper til at opnå dette.

Jeg laver stadig ikke mange projekter, der er stadig en del af kattene hæklet med i hvert (derfor skal man ikke ønske sig hjemmelavede gaver fra mig, hvis man har katteallergi), men jeg er sq igang.

Nedenunder et par af mine kreationer. Skal prøve at huske at smide et link på, hvis jeg lige kan komme i tanke om et der hører til:

2012: Mit første forsøg at hækle en cirkel blev til en barbiehat. Så lærte man at tage ud, gjorde man.



2013 besluttede jeg mig for at forsøge igen, da jeg ville lave en tæppe til min mor i gave, når hun blev færdig som socialrådgiver (Hurraaaa). Det tog tid, men jeg gennemførte. Ved ikke hvem der blev mest overrasket, hende eller mig over, at jeg havde lavet noget færdig. Hun elsker det og bruger det ofte, så det er skønt


Min sidste kreation er denne skønne brilleholder (opskrift her), de vakse vil nok opdage at den ligner lidt Dr. Bunsen Honeydew fra Muppet show:

Source: http://muppet.wikia.com/wiki/Dr._Bunsen_Honeydew

Jeg har derudover en masse andre projekter igang, der er gang i håndklæder, grydelapper og ikke mindre end 2 tæpper, så jeg keder mig ikke på den front. Jeg glæder mig til at fremvise lidt flere kreationer i fremtiden.

Knus fra katten..<3





onsdag den 12. september 2012

Jeg kan godt være sød, selvom jeg er en slem...

Kender du det? Man laver de hersens lister, hvor man skriver en helt masse ting på, som man burde/ville/kunne/skulle og ønsker man får gennemført, for så bliver ens liv meget, meget nemmere og ens samvittighed meget renere. Yeah right!

Jeg er mega go' til at få tingene gennemført PÅ PAPIRET. Jeg skriver nogle mean'e todo-lister, pinterester alle de kreative ting, jeg skal lave, suger inspiration til mig igennem alverdens blogs, og hvad kommer der ud i sidste ende? Nada... Eller i hvert fald ikke lige så meget som jeg kunne have ønsket mig.

Det med at være arbejdsløs er da en frygtelig størrelse. Man bliver da bare en led sofakartoffel (kunne evt. indsættes istedet for prikkerne i titlen?). Tiden render, og selvom man hygger sig får man (læs: Jeg) ikke udrettet en brøkdel af det ønskværdige. Til gengæld er jeg nu fit for fight til at give den en skalde på mit forhåbentligt snart kommende job.

Af alle de fortræffeligheder jeg havde skrevet på at jeg ville lave i sommer, så er jeg vist kommet til kort:

  • Ordne hus: Vi har fået malet en side af garagen og en endegavl. Det kan man så takke den danske sommer og min stigeskræk for, så jeg har været afhængig af, at min mor havde tid til at stille sig op på den. Desværre var min lillebror i en træls bilulykke, så tiden er selvfølgelig gået med at passe ham fremfor at male mit hus, som så forhåbentlig bliver færdig til foråret.
 
Den røde endegavl skal være hvid med gråt udhæng


Vores røde garage der er ved at blive grå.
  • Omlægge have: Haveaktiviteten har ikke været stor i år, men heldigvis så titter mine smukke blomster alligevel frem mellem ukrudtet. Og så har vi da fået et nyt familiemedlem i form af en skøn, ny plæneklipper.



  • Male billeder: Det er ikke mit stolteste øjeblik når jeg fortæller, at det eneste billede jeg har lavet er af en afskyelig grim griseprinsesse, men min venindes døtre elskede det, så det er det hele værd.. :O)
 


  • Hækle: Nix, har ikke lært en tødel mere.
  • scrappe: Har fået scrappet en lille smule i søndags, men ellers har det stået mere eller mindre stille siden convention i marts.
  • Sole mig:Vejret har været for dårligt, desuden mener jeg, at der er en grund til at det kaldes modehvid.
  • Rydde op: Hele tiden, men synes ikke jeg kommer nogen vegne, og slet ikke ifølge alle mine lister.
  • Lære at sy høns: Har fundet ud af at det kræver et STORT talent, sko jeg slet ikke kan udfylde.
  • Pintereste: Her og der, det har jeg i det mindste været go' til.
  • Blogge: Nææææ
  • Tage billeder: Har jeg været VIIIILDT go' til. Hvis der er noget Iphonen kan for mig, så er det altså at tage billeder, også når jeg ikke har bedt den om det. Til gengæld finder den altid plads til alle dobbelthagerne.


  • Give familien en hånd: Har været handicappasser for min lillebror, nu mens han er sengeliggende efter ulykken. Heldigvis for ham var han så godt kørende på daværende tidspunkt, at jeg kunne nøjes med at hente pizza og se film med ham. Det skal han bare være glad for, da jeg er sådan en der højst sandsynlig kunne finde på at glemme ham på toilettet (med vilje)
  • Tapetsere: Kan ikke liiiige huske hvad det var jeg ville tapetsere, så det er da meget godt jeg har skrevet det på listen?
  • Male: Lidt garage og så er jeg begyndt på en sættekasse
  • Gå ture: Ja, i baren efter øl


  • Læse bøger: Det har jeg til gengæld gjort til UG. Er i gang med en serie af Saga Borg: Jarastavens Vandring. Der har jeg på den sidste måned læst 7 bøger og er i gang med den 8.

Derudover har jeg brugt sommeren med fantastiske mennesker og skønne børn, så når alt kommer til alt føler jeg nu alligevel at jeg ikke er helt så dårligt stillet....<3


torsdag den 29. marts 2012

Årtierne skifter...

Det er med en blanding af vemod og spænding at jeg går forår og sommer i møde. I morgen har jeg sidste dag på den arbejdsplads jeg har haft de sidste mere end 7 år, og jeg skal nu igang med at:
  • ordne hus
  • omlægge have
  • male billeder
  • hækle
  • scrappe
  • sole mig
  • rydde op
  • lære at sy høns
  • pintereste
  • blogge
  • tage billeder
  • give familien en hånd
  • tapetsere
  • male
  • gå ture
  • læse bøger
...forresten kan det være at jeg også skal huske at søge job?

Synes forresten, at det er meget symbolsk, at en af de første kollegaer jeg lærte at kende i huset også har sidste arbejdsdag i morgen og starter nyt job andet sted. Good luck, Kirsten <3

Anyways, jeg kommer til at savne mine gamle kollegaer rigtig meget, men det er tid til luftforandring og at kaste sig ud på dybt vand i en periode.

søndag den 5. februar 2012

Fremtidssikret?

Jeg er en af de typer, der helst vil følge med udviklingen på første parket, men alligevel nægter at lade mig diktere af hvad der er nyt, smart og must-have - i hvert fald i første omgang!

Har i flere år været yderst overbevist om, at en iPhone ville jeg aldrig få brug for, og desuden var jeg også alt for nærig til at bruge pengene på en. Hvad der så skete for et par uger siden er uvist, men der bestemte jeg mig for, at det nok alligevel var meget smart med sådan noget kram, så jeg begyndte at kigge efter det allerbedste tilbud, det tog nogen tid, for jyde er man trods alt.

Så  nu afventer jeg det nye vidunder, men lige så meget som jeg kan undvære en ting i halve og hele år, så er jeg lige så utålmodig når beslutningen er taget, og der bør højst gå en halv dag. Mit "held" er så nu at pakken har ligget trygt og godt siden i går på pakkecentret i Taulov (havde jeg bestilt den en dag før havde jeg højst sandsynligt modtaget den i går), så nu må jeg vente helt til mandag med at få den.

Det vælger mit teleselskab så at tvære godt og grundigt i ved ikke mindre end 5 gange  med 2 timers mellemrum at sende mig den samme mail om telefonopsætning og at telefonen er afsendt.

Men fra mandag, så er jeg opdateret til en ny og hyperteknologisk ny udgave af mig selv, så nu kan den favre nye verden med app's og helt sikkert nogle omgange wordfeud bare komme an.

Katten... <3

lørdag den 4. februar 2012

Opmærksomhedskat.

De fleste kender vel whiskasreklamen med manden, der gerne vil se fodbold, hvor katten Zeus sætter sig foran fjernsynet eller hele tiden går i vejen, hvor manden til sidst griner, siger "åh, Zeus", rejser sig og giver katten mad.

Her i huset foregår det vist mere på denne måde:



Elsker forøvrigt de små tegnefilm fra Simonscat. Hvis jeg havde haft talentet til det, kunne det være mig selv der havde tegnet den. Vi har nemlig 2 stk. af de små labaner her i huset, men især den store, Mini, minder meget om Simons Cat i sin opførsel :O)

Du vil aldrig vinde, hvis du aldrig begynder...

Yaaay, min første blog nogensinde er hermed indviet.

Jeg har gennem mange år haft lyst til at oprette en, og endelig er den her!
Til gengæld er klokken lige nu også 03.45 og det er vist egentlig på tide at komme i seng, men man bliver bidt af det her. Så jeg har nok en lille idé om hvad noget af lørdagen skal bruges til.

Godnat til alle i blogland, glæder mig til at lære jer alle at kende...

Katten... <3


”Du vil aldrig vinde, hvis du aldrig begynder”-. Robert H. Schuller